(Tilbage til oversigten)
(Først bragt i Godt Nyt Nr. 6, 2002)
Taknemmelighed
Det er ikke tilfældigt, at de fleste af vore bønner begynder med ordene: Herre vor
Gud, Himmelske Fader, vi takker dig. Den skik at begynde bønner med en tak
eller lovprisning til Gud lærte den ældste menighed af Israels menighed mange
bønner begynder med Lovet være du, Herre, vor Gud.
Denne måde at bede på hænger sammen med troen å Guds godhed og barmhjertighed. Bøn er
menneskets svar på Guds handlen og Guds tale til os. Heri åbenbarer han sin
godhed og omsorg for os, og vi svarer med at lovsynge og takke ham.
Når vi hvert år ved høsttid synger : Ja, tak du kære Fader, så mild, så rig så rund
for korn i hæs og lader for godt i allen stund! er det udtryk for samme
indstilling . Det betyder, at salmen er præget af tillid til Gud som livets
giver. Det står i kontrast til den indstilling: Jeg kan klare mig selv.
Jeg vil ikke skylde nogen noget. Jeg har måtte slide for det, jat har opnået,
så jeg har kun mig selv at takke for det, jeg fik udrettet i livet. Derfor har
jeg også ret til at få opfyldt de rimelige behov, jeg føler .
I både Gammel og Ny Testamente lyder et andet budskab. Vi kan tænke på salme 104,
som er én lang lovprisning til Gud, som den der har skabt universet og naturen.
Eller Jesus advarsel i bjergprædikenen (matt 6, 24-34), hvor han skildre Gud
som den, der giver sin skabninger føde og klæder og alt til livets ophold og
slutter med ordene Søg først Guds rige og hans retfærdighed , så skal alt det
andet gives jer i tilgift. Det hænder sammen med, at vi skylder Gud alt: Hvert
sekund får vi livet af hans hånd. Hvert menneskeligt møde, al den tillid og
kærlighed, vi modtager fra vore medmennesker. Håbet om evigt liv. Det er alt
sammen hans gaver. Derfor opfordres vi også i Ny Testamente til at være
taknemmelige (Kol 4.15, Hebr. 12,28)
Taknemlighed
i praksis kan også betyde at tilgive, fordi
man selv er blevet tilgivet. Vi har så let ved at holde på vores ret og
at genglæde fornærmelser og forurettelser med onde tanker og ord. Men den gad,
det går op for os, at vi selv fik uendelig meget tilgivet, kan inspirationen
til at give tilgivelsen videre komme over os. Også bliver livet langt bedre at
leve.
Eller tænk, på hvordan der kan kastes lys fra
bibelordet ind i vores liv. Vi spørger, hvad disse ord vil inspirere os til. Og
så dukker måske billedet af et menneske op i vort sind, som ville blive glad,
hvis vi besøgte ham eller hende.
Eller vi kommer i tanke om en, som vi flere gange har tænkt på at bede om
forladelse for noget, vi gjorde, og som vi har fortrudt. Men det blev ikke til
noget, fordi vi udskød det eller glemte det. Nu kommer inspirationen til at det gjort,
fordi vi selv har modtaget så rigeligt af Guds hånd. Også det er taknemmelighed i praksis.
Gerhard Pedersen
(Tilbage til oversigten)
