Det er en mageløs gave, Jesus her indstifter for os. Selv uden synd går han dog gennem dåbens vand for at give os dette tegn på hans kærlighed.

I sommeren 2002 på missionsstævnet havde Gud rørt ved en af de unge, og nu ville hun hjem og døbes.

Som hun sagde foran de 800 deltagere: Jesus var sej nok til at blive døbt, så vil jeg også.

Jesus er sej nok, eller lidt mere for min generation: Hans kærlighed til dig og mig er stor nok til, at han selv går gennem dåben, så vi kan følge ham blot ved at gå gennem dåben.

Sådan giver han os et uforglemmeligt tegn på hans kærlighed og aftale med os.

Når en ung - eller ældre mand - ønsker utvetydigt at sige til en pige, hvor meget han holder af hende, så er det at købe en ring et godt tegn.

Moderne psykologer siger, mænd har svært ved at sige sådan noget som "Jeg elsker dig" .

I stedet så gør de noget. Fx : Får endelig lavet den køkkenhylde, hun har bedt om et par år, eller får endelig ryddet på i garagen, så hun også kan køre bilen ud.

Det er et meget vigtigt tegn på, at manden atter er smaskforelsket i konen. At foråret har ramt ham i mellemgulvet, og nu må det bare udtrykkes.

Men hvis det er VIRKELIG alvor, sådan noget man har brug for at minde sig selv og hinanden om, så er det meget klogt af manden at lade værktøjet ligge og købe en ring i stedet. Og så få det sagt!

- Jeg har givet min kone 2 ringe.

Jesus giver os ikke blot en forbigående forårsforelskelse eller en lille køkkenhylde. Jesus giver os dåben, som et fuldstændigt, utvetydigt og uforglemmeligt tegn på sin kærlighed. Og vi kan udtrykke vores kærlighed til ham ved at følge ham gennem vandet til det nye liv.

Der står, at Jesus blev døbt i floden, og at han straks steg op af vandet. Han blev, som vi gør i baptistkirken, fuldstændigt dykket under vand. På græsk hedder det at døbe Baptizein. Derfor hedder vi en Baptistkirke. Dåben foregår ved neddykkelse.

Tænk dig sådan at træde ned i vandet. Det livgivende element gennem hvilket du er kommet til denne verden.

Vi er alle kommet til verden ved at fødes af vand. Før lå vi lunt og godt i vores eget private 2 liters ocean, som Benny Andersen kalder det. Så blev vi født ind i verden - som det nye liv, der bliver skyllet på land.

Nu får vi en enestående chance til atter at være i det varme og livgivende vand. Her mærker vi de stærke hænder, som nænsomt fører os tilbage, hvor vi kom fra. Fra vandet.

I det varme vand vaskes vi atter rene. Al vor synd, snavs og smuds vaskes bort. Ligesom når man en lang varm sommerdag ved aftenstid vasker hele dagens sved, snavs og urenhed bort, så befinder vi os et øjeblik i genfødelsens bad, hvor alt det gamle efterlades, begraves, ligger dødt tilbage som snavset på bunden af vandet.

Så mærker vi en stærk og fast hånd, som rejser os på ny. Det er Guds faders arme. Hans hænder som rækkes ud efter os. Hans kærligheds arme søger os, rækker ud efter os og når os selv på bunden af syndens hav. Selv hvor dødens mørke råder, der rækker hans hånd ud efter os og river os ud af dødens garn. Som hans stærke hænder rejser os på fode igen af dåbens vand, sådan holder han os fast indtil verdens ende.

For det har han selv lovet os, at hver og én som døbes i Faderens og Sønnens og Helligåndens navn er han med ALLE dage indtil verdens ende. Og hvad Gud lover, det holder han. Så sandt og så vist som at han er Gud, og ikke nogen løgner.

Som hans hånd når os der på bunden af syndens hav og rejser os på ny af genfødelsens bad, sådan vil han også rejse os af graven til et evigt liv hos sig.

Derfor tør vi tro, at Gud i den hellige dåb skænker os evigt liv.

Som han i dåben skænker os et nyt liv.

Som han ved vor fysiske fødsel skænkede os livet.

Evigt liv,

nyt liv,

livet.

Så står der videre, at himlen åbnede sig over ham, og han så Guds ånd dale ned ligesom en due.

Hermed går det op for Jesus, hvor hans kraft og styrke kommer fra. Fra Ånden.

Helligånden har været virksom før i Jesu liv, allerede ved undfangelsens kom Helligånden over Maria og formede Jesus i hendes skød. Helligånden er også virksom i vore liv, før vi når til dåben. Vi har følt Helligånden pirke til én.

"Jeg gik og tænkte længe over det, før jeg blev døbt", sådan lød en piges beretning, jeg talte med for nylig om, hvordan Helligånden langsomt arbejdede i hendes hjerte.

En anden oplevede pludselig en varm berøring under forbøn og "hele min hidtil kendte verden var i smuler, som det, der ligger på bunden af en pose kiks." Gud havde med ét sønderbrudt den gamle verden og et nyt liv var på vej til at fødes.

En anden hører Åndens sagte susen tale til én.

Atter en ser igen og igen Jesus sidde ved vandet og hører ham sige: "Følg mig, Følg mig".

Atter andre bryder med ét ud i lovsang eller tungetale.

Atter andre erfarer, hvordan Guds mægtige magt finder en på bunden af synd, sygdom, misbrug, fortvivlelse, og langsomt begynder en nyskabelse inde fra. En indre forvandling.

Fælles for alle disse dejlige beretninger er, at Ånden er virksom i os, længe før vi når til dåben. Det er Åndens kald og virke, at det langsomt eller pludseligt går op for os, at Jesus er Herre.

Paulus siger tydeligt: Ingen kan sige, Jesus er Herre, undtagen ved Helligånden (1 Kor 12,3), undtagen hvis Ånden virker i ens liv og indgyder os den overbevisning, at Jesus er ikke blot en fin historisk person.

Han er HERRE over liv og død, synd og tilgivelse, nåde og frihed, og nu skal han også være MIN PERSONLIGE HERRE: Det er HAM, jeg vil tilhøre, det er HAM, jeg vil følge.

Derfor har vil alle oplevet Helligånden virke i vort liv, før vi går gennem dåbens varme vand.

Men som Jesu dåb fortæller os, så er det ikke slut, når vi når dåben.

Som om: Færdig, så er han døbt, så er hun kommet gennem vandet, og så holder Ånden fri eller begynder med den næste.

Så stærkt som Jesus oplever, at NU kommer Ånden, er det måske de færreste af os, der får lov at opleve det. Men Åndens mission er ikke forbi endnu, tværtimod. Nu begynder missionen.

Jesu gode gerninger begynder først efter dåben. Og efter vores dåb forsætter den gode gerning, som Ånden har begyndt i os.

Derfor udrustes vi til stadighed med gaver, kraft, styrke og indimellem endda visdom til at være virksomme medarbejdere på Guds mission og hinandens glæde.

At blive døbt og inddraget i Gud fællesskab er ikke til en plads på tilskuerrækkerne. Nej, Gud ønsker os det langt bedre. Derfor er han klar til at bruge os som hans betroede og elskede medarbejdere. Vi får umiddelbart lov at arbejde med og virke med på Guds kærligheds mission til verden.

Og skulle det knibe med kræfterne, skulle det mangle med fantasien, skulle der være underskud af visdom, skulle vi mangle nogen form for udrustning, så er Guds kærlige og livgivende ÅND stadig med os, og udruster os til hans mission.

Til hans kærligheds mission, så flere, så andre, så nye må få del i glæden, opleve kærligheden, være med i Guds fællesskab og blive frelst af tro, ved nåde gennem dåbens varme vand.

For det tredje står der, at Jesus hørte en røst fra himlene, der sagde: "Dette er min elskede søn, i ham har jeg fundet velbehag".

I dåbens varme nyskabende, rensende og frelsende vand bliver vi Guds barn.

At komme til vandets kant er jo at sige: JA, jeg har brug for Gud. Ja, jeg behøver at lukke Ånden ind i mit hjerte

Ja, jeg behøver at følge Jesus. Ja, jeg behøver Jesus som Herre og beskytter. Ja, jeg behøver Gud som min far.

Nu er jeg færdig med at kunne selv. Nu er det forbi med at være sin egen lykkes smed. Nu er det slut med at være sin egen Gud.

Nu kommer jeg, HELE JEG. Med hud og hår, med hjerte, sjæl og sind. Med vilje og ego. Med egenrådighed og magtesløshed, med krop, sjæl og ånd, og så overgiver jeg det hele til Gud, min himmelske far.

Fra NU af skal du være min far. Fra nu af skal du være min herre. Fra nu af skal du være min beskytter.

Jeg overgiver mig hermed til verdens og universets Herre, og den Herre og Gud bliver med et slag min FAR.

For alle, som drives af Guds ånd, er Guds børn. I har jo ikke fået en ånd, som giver trællekår, så I atter skulle leve i frygt, men I har fået den ånd, som giver barnekår, og i den råber vi: Abba, fader! Ånden selv vidner sammen med vores ånd om, at vi er Guds børn. Men når vi er børn, er vi også arvinger, Guds arvinger og Kristi medarvinger, (Rom 8,14-17)

En amerikansk præst kom fra et splittet hjem. Han havde en meget ulykkelig barndom, hvor hans far misbrugte ham. Efter han blev kristen, var der et specielt tidspunkt, hvor han ønskede at høre, hvad Gud sagde til ham.

Han besluttede at gå ud i naturen, hvor han kunne bede en hel dag uden at blive afbrudt. Han kom derud og begyndte at bede. Men efter et kvarter følte han, at han ikke kom nogen vegne.

Han kørte hjem igen og følte sig meget deprimeret og skuffet. Han fortalte sin hustru, at han ville se deres 2 mdr. gamle Baby Zachary. Han gik ind i værelset og tog ham op. Mens han holdt ham, følte han en ubeskrivelig kærlighed til sin lille dreng vælde frem i sig, og han begyndte at græde og tale til ham. Zachary, sagde han, jeg elsker dig, jeg elsker dig af hele mit hjerte. Uanset, hvad der sker i dette liv, vil jeg aldrig skade dig, jeg vil altid beskytte dig. Jeg vil altid være din far. Jeg vil altid være din ven. Jeg vil altid holde af dig. Jeg vil altid tage mig af dig, og jeg vil gøre det, uanset hvor mange gale streger du laver, uanset hvad du gør, og om du vender ryggen til mig eller Gud.

Pludselig mærkede Carl, at han var i Guds arme, og at Gud sagde: Carl du er min søn, og jeg elsker dig. Uanset hvad du gør, uanset hvor du tager hen, vil jeg altid holde af dig, jeg vil altid sørge for dig, jeg vil altid lede dig. På den måde vidnede Ånden overfor hans ånd, at han var et Guds barn. Her efter Nicky Gumbel: Livsvigtige spørgsmål (Alpha bogen) siden . 57))

At Carl var et Guds barn i dåben, det bekræftede Gud, lige da Carl havde allermest brug for det.

Så stor en kærlighed har han, som er vores Far, som skænker os sin Ånd, og som er med os ALLE dage indtil verdens ende.

I gamle dage i kirkens første århundrede blev man døbt i påsken. Man ønskede jo at følge sin Herre Jesus Kristus gennem graven til det nye liv.

Fra en gammel, gammel dåbsprædiken, 1600 år gammel, skal vi se den sidste undervisning, som dåbskandidaterne modtog før deres dåb:

I nærmer jer nu den hellige kilde: I skal vaskes gennem frelsens dåb og fornyes ved genfødelsens frelsende bad. I skal være uden synd, når I stiger op af badet; for alt, hvad der forhen forfulgte jer, skal gå til grunde dér. Jeres overtrædelser ligner egypterne, der forfulgte israelitterne. De forfulgte dem lige til det Det røde hav.

Hvad vil det sige: lige til Det røde Hav? Det vil sige lige indtil kilden, der er helliget ved Kristi kors og blod.... Dåben bærer Kristi mærke, når I dukker ned i vandet og går igennem det som gennem Det røde Hav. Jeres synder er jeres fjender; de følger jer, men kun til havet.

Når I er trådt ud, er I undsluppet dem; men de skal drukne, ligesom vandet, da israelitterne reddede sig op på det tørre, skyllede hen over egypterne. Og hvad siger skriften: Ikke en eneste af dem overlevede (Sl. 106,11). Uanset om du har syndet meget, eller du har syndet lidt, uanset om du har begået store synder eller du har begået små synder så "skal ingen af dem overleve".

Men fordi vort liv i denne lave verden ikke kan være uden synd, består syndernes forladelse ikke udelukkende i den hellige dåbs afvaskning men også deri, at vi dagligt beder Herrens bøn. I den finder I jeres daglige dåb. (Augustin, her i Bibelske billedmeditationer).

Alt dette er dit i samme øjeblik, du går til dåbens vand og overgiver dit liv til Livets HERRE.

Poul A. Beck

(Tilbage til oversigten)