 |
Jeg fik lyst til at skrive om menigheden, der bor i Viborg Baptistkirke, Tingvej 2 i Viborg.
Jeg er ikke medlem af menigheden, men kommer der af og til.
Det, der tiltaler mig, er, at det er en meget åben menighed, hvor alle, der har lyst er velkomne.
|
|
Menigheden har mange grupper, der samles ugen igennem. Man har ALPHA-kursus, hvor man inviterer kirkefremmede med. Man har Gospelkor, Sindsrogudstjenester, Anonyme Narkomaner, bedegrupper, bibelgrupper o.s.v. Der er også en økumenisk gruppe, der af og til holder møde her. Der er altid en plads til dem, der vil komme.
Om søndagen er man så samlet til gudstjeneste. Der sidder alle de mange forskellige mennesker sammen og hører Guds ord. Der er virkelig mange forskellige mennesker. Unge og gamle. Børn i barnevognen, børnehavebørn, skolebørn, teenagere, midaldrende og pensionister. Her sidder professoren, overlægen, den arbejdsløse, såvel som den arbejdende sammen i kirken.
Alle samles man om Guds ord, og man fornemmer, at her er ingen personsanseelse. Alle der vil komme er velkomne. Og ordet forkyndes, at hos den 3-enige Gud er vi alle lige og alle velkomne. Gud ser ikke på det ydre, men hvis vi selv vil tage imod ham, er han vores Fader
>Det er en glad gudstjeneste. Der er plads til åbenhed og alligevel en fast ramme. Der er megen sang og musik. Mange gange synger gospelkoret, og man må gerne nynne med, hvis man har lyst til det.
Der er også tænkt på børnene. Hver søndag er der en børneprædiken på ca. 5 minutter i et sprog, som børnene forstår, og når sangen er forbi, og prædiken for de voksne begynder, bliver der sagt, at der er søndagsklub for børnene. At det er noget, de glæder sig til, ser man, for så snart det er sagt, er børnene på spring og skynder sig til deres lokale.
I kirken er der stadig små børn, men der er ingen uro. De er vant til at komme og er indstillet på, at når præsten prædiker, skal man være stille.
Hvad er en god menighed? Vi kan alle lære noget af hinanden, og jeg havde lyst til at skrive om mine oplevelser.
|
