|
Jeg blev trodsig og begyndte voldsomt at diskutere med min far, om sandheden nu også var sandheden. Det gjorde, at min tro svandt mere og mere ind.
Da jeg i en ung alder begyndte at stifte eget hjem og familie, var jeg derfor ikke rustet til det, og det hele var dødsdømt på forhånd. Jeg gik fra det ene forhold til det andet og fik dermed 5 dejlige børn, som jeg heller ikke kunne gøre noget godt for - men det må jeg jo til at gøre noget mere ved nu. Jeg svigtede min tro og Jesus, fordi jeg glemte det, jeg havde lært i min barndom. Jeg begyndte og famle efter et fast holdepunkt i min tilværelse - forsøgte mig med astrologi og tarokkort. Jeg brugte sten og mineraler til at finde ud af, hvem jeg var, og hvor jeg skulle hen. Men intet sted fandt jeg nogen ro.
Pludselig en dag opdagede jeg et tegn på, at tiden nu var inde, til at der skulle ske noget nyt. Noget i mig sagde mig, at nu skulle jeg måske overveje at flytte og dermed lægge mit gamle liv om. Jeg følte mig som Abraham, der skulle rejse til et fremmed land uden at vide, hvad det var, han skulle rejse efter. Jeg mødte et dejligt menneske fra Viborg, hun hedder Birthe, og gennem hende bliv jeg opmærksom på, at denne kirke eksisterede. Jeg begyndte at komme her for ca. 3 måneder siden og har følt en stor glæde ved det. Det gav mig ro og tillid til, at: Jo der er en Gud, som sendte sin egen søn Jesus til jorden for at frelse os mennesker. Lige siden jeg begyndte at komme her, har jeg lært mange at kende her, og jeg vil specielt sige tak til Kirsten og Poul for deres gode påvirkning. Samt ikke mindst Birthe, som har vist mig vejen. Jeg deltog i Alpha kurset her i kirken, og det var alt afgørende for, at jeg kunne tage en meget vigtig beslutning for min egen fremtid.
En aften i denne kursus-række, hvor vi sad i en ring alle sammen, og Poul gik rundt og bad for hver enkelt, kom turen til mig. Han lagde sin hånd på mig, og jeg befandt mig lige pludselig i en anden verden. I et syn så jeg en hvid skikkelse stå ved en sø, skikkelsen vinkede ad mig, som om den bad mig om at komme med. Jeg havde længe bedt om, at der skulle ske noget i mit liv, som kunne hjælpe mig med at komme videre. Nu kunne jeg begynde at bede Jesus om et tegn på, hvad han mente med det. Og det skulle snart komme. En dag lidt senere var jeg i Århus sammen med Birthe og se på frimærker. Da vi var ved at afslutte vores handel, fik jeg øje på nogle frimærker, der stod lidt nede på en hylde. Det var religiøse frimærker fra Rusland, og blandt dem var der et lille ark. Arket forestillede noget vand, hvor der var mange mennesker samlet omkring. Johannes Døberen stod blandt dem og døbte dem, som ville. Og tænk dig, lidt i baggrunden kom Jesus gående til vandet for at blive døbt. Hvis ikke det var et tegn på, at nu var tiden vist kommet, til at det var min tur til at blive døbt, så ved jeg ikke, hvad det var. Jesus er stor, og tegnet har gjort, at jeg nu føler mig meget rustet til at indgå en aftale med ham og følge i hans fodspor, for det er det eneste rigtige, jeg kan finde ud af. Dåben er det vigtigste for mig, for med den kan jeg få renset mine synder væk. Jeg kan blive født på ny og få et liv sammen med Jesus. Det hele har styrket min tro og gjort, at nu kan mine synder blive tilgivet, og jeg kan komme til at leve et anstændigt liv. Jeg beder hver dag for, at andre skal følge den samme vej - at finde Jesus og blive døbt. Jeg ved også, at de næste 40 dage skal min tro prøves af, men jeg ved, at denne gang er Jesus med mig, og derfor kan det kun blive godt.
Siden har jeg ikke kunnet holde mig fra kirken og fællesskabet her. Troen på Gud og hans søn Jesus betyder meget for mig, og derfor vil jeg døbes og begynde det nye liv som Guds barn.
Jeg takker Gud for, jeg har mødt en meget dejlig og varm menighed og samtidig takker jeg alle for jeres varme velkomst.
Hans Peter Hansen
|
