Følgende fremførte Nette Kaufmann mundtligt ved en Sindsro-gudstjeneste:
For mig er der en stor sammenhæng mellem salmen: Alt står i Guds Fader-hånd (nr. 683 i salmebogen) og styrke.
Vejen til at leve i denne sammenhæng har for mig gået over magtesløshed - altså fuldstændig magtesløshed. Jeg har aldrig kunnet hente styrke og hjælp fra min jordiske far, så igennem hele min barndom og det meste af mit voksne liv, bortset fra enkelte gange hvor jeg ved, at jeg har modtaget guddommelig hjælp, så har mine vilkår været sådan, at jeg skulle klare mig selv. Jeg troede, at det at være stærk var ligesom den amerikanske helt, der ensom og tavs gør det hele selv af natur.
| |
|
På et tidspunkt i min tilværelse blev alting bare for tungt, for vanskeligt, for uoverskueligt og ikke til at bære. Mit liv var faktisk noget rod. Jeg måtte erkende, at jeg ikke mere magtede at klare mit eget liv. Jeg var jo godt klar over, at Gud havde hjulpet mig før, og hvis jeg kunne få mit stive sind til at give slip på alle de krampagtige forsøg på at klare alting selv, ja så havde Gud en chance for at få lov til træde til og hjælpe mig. Men det var så svært, meget svært.
Jeg brugte 1½ år bare på at græde. Det var åbenbart nødvendigt, for at Gud kunne tø mit frosne hjerte op. Jeg lavede 12-trinsarbejde, selv om jeg aldrig har været misbruger. Jeg lavede trin 1, 2, 3, 4, 5, uden synderlig effekt. Så startede jeg forfra med første og andet trin. Jeg var så heldig (eller hvad det nu var), at jeg skulle lave tredje trin den uge, hvor jeg var i Taizé klosteret i Sydfrankrig og så skete der noget.
Jeg besluttede af HJERTET at lægge min vilje og mit liv over til Gud. Jeg gav Gud mit legeme, min sjæl og min ånd. Og så tog Gud over. Ud af min magtesløshed groede langsomt, men sikkert, en tillid til Gud, og en indre styrke, jeg ikke havde kendt før, spirede frem.
Jeg vil sikkert altid have brug for hjælp. Jeg ved, at jeg som følge af min opvækst har en vis skrøbelighed og sårbarhed, men jeg ved, at den skrøbelighed kan vendes til en kolossal styrke, hvis jeg tør give slip og lade Gud. Og det gør jeg hver dag, hver eneste dag giver jeg slip og beder Gud tage over. Og deri ligger styrken, når Guds kraft tager over.
Paulus beskriver, hvordan han flere gange bad til Gud og til sidst fik dette svar:
"Min nåde er dig nok, for min magt udøves i magtesløshed." Jeg vil altså helst være stolt af min magtesløshed, for at Kristi magt kan være over mig. Derfor er jeg godt tilfreds under magtesløshed, under mishandlinger, under trængsler, under forfølgelser og vanskeligheder for Kristi skyld. For når jeg er magtesløs, så er jeg stærk. (2 Kor 12,9-10)
Nette Kaufmann
|
