(Tilbage til oversigten)

Om Bøn.
"Når du vil bede, så gå ind i dit kammer og luk din dør og bed til din fader, som er i det skjulte. Og din fader, som ser i det skjulte, skal lønne dig. Når I beder, så lad ikke munden løbe, som hedningerne gør, fordi de tror at de bønhøres for deres mange ord. Dem må I ikke ligne. Jeres fader ved, hvad I trænger til endnu før I beder ham om det." (Matt. 6,6-8). Således forklarer Jesus, hvad bøn er, og lærer derefter sine disciple at bede Fadervor. Fadervor er grundmønstret for al kristen bøn.
Bønnen har mange udtryk: Den kan give sig til kende i tavsheden og stilheden, uden at bønnen derfor bliver indholdsløs. At bede kan også være at vente i frimodig tillid. Men før eller senere vil talen melde sig og udtrykke sig i bøn. Det kan være i klagen, der sætter ord på et menneskes fortvivlelse, bekymring og sorg - et råb til Gud om hjælp. Det kan være udtryk for den taknemmelighed, som udspringer af en overstrømmende glæde. Eller det kan være et menneskes bekendelse til Gud af egen afmagt og skyld, tillige med en bøn om tilgivelse og sind til at tilgive et andet menneske. Bønnen kan være en forbøn. I kærlighedens forbundethed med et andet menneske kan vi ikke lade være at bede for dette menneske, at træde ind i dette menneskes sted over for Gud. I bønnen for et andet menneske gør den bedende sig til ét med det menneske. At blive bønhørt er ikke at få sine ønsker opfyldt, men at hvile i den vished, at Gud hører vor bøn. For at bede er med hele sit liv og med alt, hvad det rummer af sorg og glæde, at forlade sig på Gud og stole på hans gode vilje, uanset hvordan det går. Den bedende afslutter bønnen med Amen. Det betyder: Lad det ske! Gerhard Pedersen m. fl.

(Tilbage til oversigten)